_______________________________________________

Alt der siges, specielt på skrift, fordi skriften har lige så god tid at eksistere som læseren har til at tænke, er uafvendeligt et peg på noget andet. I det uendelige vil det der siges aktivere modtagerens sind i et utal af mulige retninger, der ikke kan foregribes, og som afhænger af det vi kalder for stemninger, humør og så videre. Dette princip om vores magtesløshed overfor associationens mekanik kan erkendes, men aldrig kendes. Og dog må man forsøge at kontrollere sin tale, sin skrift, og på den måde overbevise sig selv om, at man har en vis magt over sin modtager. Det er i denne udstrækning af tekstens væsen, at dét opstår, som vi altid søger, fordi vi mangler det, det er den eneste sikre del af verden, det er din sjæl, når du prøver at finde den.