_______________________________________________

Mit hus var hvidkalket.
Døren var blå og dobbelt og skallede en smule i kanterne, og når sneen i januar udviskede havens gevækster var jeg virkelig en dreng, og jeg kunne rumme al den stilhed denne langstrakt hvide verden kunne give mig. Pejsen sang med i halv tenor og køkkenet var en horisont bag mig, som jeg ikke behøvede kigge på for at vide, at min mor hun bagte, og at jeg elskede hende for det. Hvis du forstår mig har du levet, og jeg behøver ikke længere kravle op i træet for at forstå, hvad det vil sige at lave cirkler i luften i et legehus, fem meter over jorden, med lugten af vinter som en evigt krystalliserende ekstra verden hængende i mine sansers bibliotek.